Julen er, på godt og ondt, en tid med minderne og følelserne uden på tøjet, egentlig har julen været ritgig god i år og selve juleaften var en rolig aften med de helt rigtige og få mennesker omkring os... Selv gaverne til Emelie var gode og gennemtænkte, hun fik bl.a. to Rubens Barn dukker som vi har ønsket os til hende i flere år, og så fik hun endda to :) og hun er vild med dem...!
Julen er, desværre, for mig en tid der skal overståes og overleves, en tid hvor minderne om bardommens jul står i kø, ikke at selve julen som sådan fejlede noget, mad og gaver kom i en lind strøm men blev overskygget af de dæmoner der fulgte i kølvandet på familiens sociale arv og min mors alkoholforbrug, dæmoner der sprang frem alle vegne fra, specielt ved højtiderne og i særdeleshed i julen...
Den sociale arv er brudt og i et desperat forsøg på at rette op på fortidens forskruede billede af julen trækker vi, specielt Emelie, igennem en masse der bestemt ikke bliver gjort for hendes skyld...
Emelie har det svært for tiden, det er næsten blevet en fast term i disse indlæg, men det ændre ikke på hun er inde i en svær perriode i sit liv hvor hun mærker sine begrænsninger i stigende grad... Derfor virker det også bemærkelsesværdigt at vi endnu engang "slæber" hende med til det ene julearrangement efter det andet, opsætter en masse krav til hvordan julen skal udformes osv... For det er gang på gang at gøre Emelie en bjørnetjeneste og indrømmer gerne, i bagklogskabens lys, at det nok mere er for familiens skyld end for Emelies skyld vi deltager... Gang på gang glemmer vi hvor svært hun har det med mange mennesker, med larm og med at forældrene ikke er 100 % på hende...
Var til julefrokost på en større resttaurant, der var rigtig mange mennesker, min far havde nok engang glemt at sige at vi kome med en kørestol, så Emelie endnu engang måtte side for bordenden ud mod den befærtede gang ved buffeten, der var proppet til randen, larmen var enorm og det sociale acpekt var ikke eksisterende... Emelie spiste lidt og da Hr. Plys havde delt ballondyr ud kørte vi hjem men en pige badet i koldsved, høj temperatur og blanke øjne...
Skal vi virkelig please familen og derved udsætte Emelie for unødigt pres, selvfølgelig skal vi ikke det, vi skal være bedre til aflæse hende i nuet og tage den derfra... Nogle vil ikke kunne forstå det, de vil jo gerne se os, men kan de ikke forstå at en af os bliver hjemme med hende så er det jo uddelukkende for deres egen sociale skyld de vil se os og ikke for vores...
Beslutningen er nem efter i år, der bliver droslet ned og tilpasset, Emelie skal have det godt de år vi har med hende og hverken hun eller vi skal køres ned i jagten på andres perfekt jul... Hjælper det på den sociale slagside... Nej, men kærligheden til Emelie er større end trangen til at please familens glansbilleder...
Som en lille bonus kan det så nævnes at hun faktisk var glad for at komme i aflastning i dag, hun ved roen er der og selvom forældrene ikke er der er nærværet der :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar