Julen er, på godt og ondt, en tid med minderne og følelserne uden på tøjet, egentlig har julen været ritgig god i år og selve juleaften var en rolig aften med de helt rigtige og få mennesker omkring os... Selv gaverne til Emelie var gode og gennemtænkte, hun fik bl.a. to Rubens Barn dukker som vi har ønsket os til hende i flere år, og så fik hun endda to :) og hun er vild med dem...!
Julen er, desværre, for mig en tid der skal overståes og overleves, en tid hvor minderne om bardommens jul står i kø, ikke at selve julen som sådan fejlede noget, mad og gaver kom i en lind strøm men blev overskygget af de dæmoner der fulgte i kølvandet på familiens sociale arv og min mors alkoholforbrug, dæmoner der sprang frem alle vegne fra, specielt ved højtiderne og i særdeleshed i julen...
Den sociale arv er brudt og i et desperat forsøg på at rette op på fortidens forskruede billede af julen trækker vi, specielt Emelie, igennem en masse der bestemt ikke bliver gjort for hendes skyld...
Emelie har det svært for tiden, det er næsten blevet en fast term i disse indlæg, men det ændre ikke på hun er inde i en svær perriode i sit liv hvor hun mærker sine begrænsninger i stigende grad... Derfor virker det også bemærkelsesværdigt at vi endnu engang "slæber" hende med til det ene julearrangement efter det andet, opsætter en masse krav til hvordan julen skal udformes osv... For det er gang på gang at gøre Emelie en bjørnetjeneste og indrømmer gerne, i bagklogskabens lys, at det nok mere er for familiens skyld end for Emelies skyld vi deltager... Gang på gang glemmer vi hvor svært hun har det med mange mennesker, med larm og med at forældrene ikke er 100 % på hende...
Var til julefrokost på en større resttaurant, der var rigtig mange mennesker, min far havde nok engang glemt at sige at vi kome med en kørestol, så Emelie endnu engang måtte side for bordenden ud mod den befærtede gang ved buffeten, der var proppet til randen, larmen var enorm og det sociale acpekt var ikke eksisterende... Emelie spiste lidt og da Hr. Plys havde delt ballondyr ud kørte vi hjem men en pige badet i koldsved, høj temperatur og blanke øjne...
Skal vi virkelig please familen og derved udsætte Emelie for unødigt pres, selvfølgelig skal vi ikke det, vi skal være bedre til aflæse hende i nuet og tage den derfra... Nogle vil ikke kunne forstå det, de vil jo gerne se os, men kan de ikke forstå at en af os bliver hjemme med hende så er det jo uddelukkende for deres egen sociale skyld de vil se os og ikke for vores...
Beslutningen er nem efter i år, der bliver droslet ned og tilpasset, Emelie skal have det godt de år vi har med hende og hverken hun eller vi skal køres ned i jagten på andres perfekt jul... Hjælper det på den sociale slagside... Nej, men kærligheden til Emelie er større end trangen til at please familens glansbilleder...
Som en lille bonus kan det så nævnes at hun faktisk var glad for at komme i aflastning i dag, hun ved roen er der og selvom forældrene ikke er der er nærværet der :)
lørdag den 27. december 2014
mandag den 15. december 2014
Til samtale hos chefen....
"... Jeg gik med tunge skridt på vej ind mod chefens kontor, mens jeg stille reciterede nogle ting jeg havde regnet ud for et par dage siden...
Lad mig nu se... Jo... 1700 timers underskud på nattesøvn i de sidste to år og kun indhentet 900 timer ved at sove på andre tidspunkter... Altså mangler jeg stadig 800 timer eller 35 døgn på to år... Blev træt bare ved tanken...
Jeg bankede på døren, hun svarede ikke, jeg gik ind alligevel... Hun kiggede blot på mig med sine trætte, blanke øjne, der tydeligt bar præg af nattens anfald... Jeg fremlagde mine argumenter, men hun rynkede blot på næsen, virkede pænt ligeglad og forlangte jeg serverede hendes morgenmad... Efter morgenmaden hidkaldte hun den lokale taxa og kørte på kontoret ude i byen...
Ryttede op i kantinen, kiggede på uret, jo... jeg kunne vist godt nå en lur over skrivebordet inden der igen skulle stemples ind... Vågnede brat da en teknikker ringede, aftale blev lavet... Faldt igen hen, men så kom en fragtmand med et par kasser med personligt pleje til chefens private badeværelse... Nå prøvede igen... Men måtte opgive, var simpelthen for vågen denne gang, så kunne lige så godt påbegynde diverse by-ærinder for chefen, samt kontakte diverse kommunale samarbejdspartnere...
Startede firmabilen for at hente chefen for at køre hende til ridning, på kontoret skulle der tages nogle vigtige beslutninger på hendes vegne så vi blev lidt forsinkede... Under turen på vej mod rideanlægget forhørte jeg chefen om muligheden for lønforhøjelse, det afviste hun, ligesom julefrokosten og andre sociale begivenheder var sparet væk igen i år...
Efter ridning stod den på konsulentbesøg og derefter returtransport i firmabilen til hjemmekontoret... Hjemme i kantinen brokkede chefen sig højlydt over at der ikke var aftensmad klar, så jeg måtte hurtigt lave noget klar, men det faldt ikke i god jord...
Efter endt bespisning af chefen og øvrige repræsentanter forlangte hun at jeg skulle lægge vasketøj sammen, så hun kunne repræsentere virksomheden med værdighed i den kommende uge... Igen forsøgte jeg at fastholde mine krav, truede endda med fagforening, men det havde kun den effekt at hun grinte af mig...
Nu ligger hun og sover, men det er en stakket frist, for hun hidkalder mig sikkert flere gange om natten for at varetage nødvendige opgaver... Indtil da vil jeg arbejde for at gøre kontoret klar til i morgen, samt forberede chefens kantineordning..."
Tjaa... det er ikek altid en dans på roser at gå hjemmepå TAF,ujævne søvnmønstre, social slagside og roterende fis i kasketten ;)
Lad mig nu se... Jo... 1700 timers underskud på nattesøvn i de sidste to år og kun indhentet 900 timer ved at sove på andre tidspunkter... Altså mangler jeg stadig 800 timer eller 35 døgn på to år... Blev træt bare ved tanken...
Jeg bankede på døren, hun svarede ikke, jeg gik ind alligevel... Hun kiggede blot på mig med sine trætte, blanke øjne, der tydeligt bar præg af nattens anfald... Jeg fremlagde mine argumenter, men hun rynkede blot på næsen, virkede pænt ligeglad og forlangte jeg serverede hendes morgenmad... Efter morgenmaden hidkaldte hun den lokale taxa og kørte på kontoret ude i byen...
Ryttede op i kantinen, kiggede på uret, jo... jeg kunne vist godt nå en lur over skrivebordet inden der igen skulle stemples ind... Vågnede brat da en teknikker ringede, aftale blev lavet... Faldt igen hen, men så kom en fragtmand med et par kasser med personligt pleje til chefens private badeværelse... Nå prøvede igen... Men måtte opgive, var simpelthen for vågen denne gang, så kunne lige så godt påbegynde diverse by-ærinder for chefen, samt kontakte diverse kommunale samarbejdspartnere...
Startede firmabilen for at hente chefen for at køre hende til ridning, på kontoret skulle der tages nogle vigtige beslutninger på hendes vegne så vi blev lidt forsinkede... Under turen på vej mod rideanlægget forhørte jeg chefen om muligheden for lønforhøjelse, det afviste hun, ligesom julefrokosten og andre sociale begivenheder var sparet væk igen i år...
Efter ridning stod den på konsulentbesøg og derefter returtransport i firmabilen til hjemmekontoret... Hjemme i kantinen brokkede chefen sig højlydt over at der ikke var aftensmad klar, så jeg måtte hurtigt lave noget klar, men det faldt ikke i god jord...
Efter endt bespisning af chefen og øvrige repræsentanter forlangte hun at jeg skulle lægge vasketøj sammen, så hun kunne repræsentere virksomheden med værdighed i den kommende uge... Igen forsøgte jeg at fastholde mine krav, truede endda med fagforening, men det havde kun den effekt at hun grinte af mig...
Nu ligger hun og sover, men det er en stakket frist, for hun hidkalder mig sikkert flere gange om natten for at varetage nødvendige opgaver... Indtil da vil jeg arbejde for at gøre kontoret klar til i morgen, samt forberede chefens kantineordning..."
Tjaa... det er ikek altid en dans på roser at gå hjemmepå TAF,ujævne søvnmønstre, social slagside og roterende fis i kasketten ;)
lørdag den 6. december 2014
Den søde juletid...
Julen er, for de fleste, en højtid der rummer varme, glæde og gode minder.... For mig er det et lidt andet billede... Min barndoms jul var tit præget af familiens dæmoner hvor druk var den fremherskende dræber af juleglæden, en far der desperat prøvede at holde sammen på det hele mens min mor var ved at splitte alt ad... Der er mange lag i det her også nogle der endnu ikke har set offentlighedens lys, men som alt sammen gør at jeg har svært ved at finde den rette stemning i denne tid...
Emelie har, på mirakuløs vis sovet igennem i nat, kun været oppe tre (3!!) gange og vågnede ellers ngenlunde i godt humør... Havde i kaos-kreativitetens navn arrangeret at det var "gammel-bamsens" fødselsdag med morgensang, gaver og morgenbord... Der var sågar arrangeret julebag og det plejer ellers at behage prinsessen, men hun har hele dagen virket nærmest ligeglad, irrerteret og har været sur... Så har jeg, i min egen jagt på at skabe overskud og juleglæde for andre, overdrevet det hele for at tilpasse det til min egen vrangforetilling af julen.... Ja ja ro på ik' så slemt er det nok heller ikke, men jeg har, trods julemusik, duften af 4 forskellige slags julebag og lang søvn, været i et elendigt humør...
Kommer det som en overraskelse... Nej egentlig ikke, for har i den senere tid følt en stigende irritation over småting... Over folks opslag på min private profil om folk der brokekr sig over deres lille barn ikke vil sove ordenlig et par nætter og folk der går helt i selvsving over de er indlagt et par dage på sygehust grundet rutinemæssige behandlinger... Ting der i sig selv er rimeligt belastende for de enkelte familier, men i en tid hvor jeg trækker mig selv hen over asfalten går der altså frikadelle i den... Beklager, men sådan er det bare og så er jeg ellers pænt ligeglad med hvad andre tænker;)
Drager en tur med konen og mindstebarnet på hyggeweekend i det jyske i næste weekend, mens Emelie forhåbentlig holder sig rask nok til at komme i aflastning... Håber virkelig på jeg får justeret de indre tangenter og strenge inden da... Tror sgu ikke det er særligt sjovt at tage afsted med sådane en anti-Rudolf-gnavpot ;)
Hvor vil jeg så egentlig hen med det her...? Aner det virkleig ikke, nogle gange hjælper det bare at sætte sig til tastaturet og begynde at skrive, at det så går ud over jer, forsvarsløse læsere er jo så ikke mit problem;) Jeg føler mig i hvert fald renset...
TT
Emelie har, på mirakuløs vis sovet igennem i nat, kun været oppe tre (3!!) gange og vågnede ellers ngenlunde i godt humør... Havde i kaos-kreativitetens navn arrangeret at det var "gammel-bamsens" fødselsdag med morgensang, gaver og morgenbord... Der var sågar arrangeret julebag og det plejer ellers at behage prinsessen, men hun har hele dagen virket nærmest ligeglad, irrerteret og har været sur... Så har jeg, i min egen jagt på at skabe overskud og juleglæde for andre, overdrevet det hele for at tilpasse det til min egen vrangforetilling af julen.... Ja ja ro på ik' så slemt er det nok heller ikke, men jeg har, trods julemusik, duften af 4 forskellige slags julebag og lang søvn, været i et elendigt humør...
Kommer det som en overraskelse... Nej egentlig ikke, for har i den senere tid følt en stigende irritation over småting... Over folks opslag på min private profil om folk der brokekr sig over deres lille barn ikke vil sove ordenlig et par nætter og folk der går helt i selvsving over de er indlagt et par dage på sygehust grundet rutinemæssige behandlinger... Ting der i sig selv er rimeligt belastende for de enkelte familier, men i en tid hvor jeg trækker mig selv hen over asfalten går der altså frikadelle i den... Beklager, men sådan er det bare og så er jeg ellers pænt ligeglad med hvad andre tænker;)
Drager en tur med konen og mindstebarnet på hyggeweekend i det jyske i næste weekend, mens Emelie forhåbentlig holder sig rask nok til at komme i aflastning... Håber virkelig på jeg får justeret de indre tangenter og strenge inden da... Tror sgu ikke det er særligt sjovt at tage afsted med sådane en anti-Rudolf-gnavpot ;)
Hvor vil jeg så egentlig hen med det her...? Aner det virkleig ikke, nogle gange hjælper det bare at sætte sig til tastaturet og begynde at skrive, at det så går ud over jer, forsvarsløse læsere er jo så ikke mit problem;) Jeg føler mig i hvert fald renset...
TT
mandag den 1. december 2014
Luftventil, julens komme og ubetinget kærlighed...
Det er snart længe siden jeg sidst har skrevet herinde, mest fordi jeg stadig er i gang med at redigere bogen og når alle "redigerings-partnere" er færdige skal den nok ogs komme ;)
Nå men... Har brug for lidt luft, og som det plejer, skal det gå ud over jer... Gider egentlig ikke bruge så meget tid på grammatik og stavekontrol i dette opslag, så er i advaret... Og det forklare nok også hvorfor det tager sin tid med bogen :-p
Natten har været lang og hård, Emelie har haft en rigtig svær periode, både med helbredsproblemer, anfald der igen virker tiltagende trods øget medicinering og refluksen er hård ved hende for tiden... Men også på det sociale virker hun udfordret for tiden... Har det svært ved mange mennesker, lukker sig mere ind i sig selv end tidligere set og virker svær at gøre tilfreds i dagligdagen...
Det æder en op indefra, trætheden, irritationen, den manglende fornemmelse af at slå til og afmagten over at stå med problemer som et fåtal kan forstå eller gider sætte sig ind i...
Konens rygsøjlegigt viser igen, efter en god periode, sit afskyelige ansigt, og det gør ondt at se kvinden man elsker over alt på jorden lide på den måde, det er frustrerende... En frustration der af og til kommer til udtryk i form af åbenlys irritation over for hende og børnene, helt uforskyldt...
Julen er hjerternes fest, men julen har af særlige oversager en ambivalnet plads i min kringlede hjerne... Julen bære på alle familiens dæmoner, druk og ødelagte familiestrukturer præger min hukommelse fra barndommens gade, og så er det svært allerede i slutningen af november at skulle forholde sig kontruktivt til julepynt, knas og "Last Christmas" for 32. gang ;)
Nanna er jo begyndt i skole, det er faktisk snart 4 måneder siden at vores lille bitte pige er blevet en stor skoletøs... Og det er godt nok noget andet end det beskyttede miljø der er omkring forældrene på Emelies skole og det der tildels var i børnehaven... Huhej for Intra, tabulex, forældre med lidt for meget overskud, planer om dit og dat, arrangementer, klassekasser, juletamtam, 3 forældregrupper/bestyrelser pr årgang og meget meget andet ;) Total respekt for de vil og kan, for synes ellers nok den generelle holdning er "at det har vi ikke tid til"
Indrømmer gerne at Emelies skole tager mere af min tid end Nannas, og er snotforkælet med den kommunikation der foregår der... Vi kan snakke, der er tid til fordybelse, der er ro og nærvær... Bliver aldrig venner med konceptet : 90 børn på en klassegang, morgensure fortravlede frikadeller, tabulex, intra, Ipad-tank og at en-tilen kommunikation er ikke eksisterende.... Forkælet... Jeps.... Ved det, men efter en nat uden søvn gider man ikke logge ind 700 forskellige steder for at finde rundt i systemet ;)
Heldigvis tager Nanna det fint, hun er bare så sej <3 De har har klippe-klistre dag i skolen i dag, og rent tilfældigt falder det sammen med at der er åbent hus arrangement på skolen, så tasken skal pakkes specielt, der skal medbringes ekstra saks og lim, nissehue, der skal medbringes gaver til pakkekalender (med meget specifikke krav opdagede jeg i går kl 23)
Men heldigvis er tøsen ligeglad med at far tager hende tidligt op, lige når, med Emelie på skulderen, at synge fødselsdags sang for mor, drøne op i Fakta (hurra for lukkeloven, eller mangel på samme) finder den, i Nannas øjne, perfekte ting og drøner ned på skolen...
Nanna tager glad sin nissehue på og begynder at lege med de andre børn, jeg aflevere nogle stjerne/musetrappe strimler og piberensere, som har været til overs på mors arbejde, til læren, krammer Nanna farvel... Nanna ved godt far skal hjem og sove og er helt afklaret med situationen... Bliver lidt og overværre den fælles morgensang og da hun får øje på mig lyser hun op, stikker en tommetot i vejret og vinker glad da jeg sjosker ud af døren <3
På vej hjem i bilen trillede tårende ned af min kind, hader den der følelse af at være en dårlig far, for ville virkelig gerne være der mere for hende, men bliver sgu også rørt af hendes ubetingende kærlighed til mig, hendes mor og ikke mindst hendes storesøster...
Nu håber jeg så jeg kan finde lidt ro og sove et par timer inden den står på ridefys, familiebesøg og fødselsdag;)
Godnat sagde Kirsten
Ps. nogle vil måske mene jeg burde snuppe en tudekiks... Men jeg behøver ikke spise tørt bagværk for at tude, så det hjælper sgu nok ikke ;)
Nå men... Har brug for lidt luft, og som det plejer, skal det gå ud over jer... Gider egentlig ikke bruge så meget tid på grammatik og stavekontrol i dette opslag, så er i advaret... Og det forklare nok også hvorfor det tager sin tid med bogen :-p
Natten har været lang og hård, Emelie har haft en rigtig svær periode, både med helbredsproblemer, anfald der igen virker tiltagende trods øget medicinering og refluksen er hård ved hende for tiden... Men også på det sociale virker hun udfordret for tiden... Har det svært ved mange mennesker, lukker sig mere ind i sig selv end tidligere set og virker svær at gøre tilfreds i dagligdagen...
Det æder en op indefra, trætheden, irritationen, den manglende fornemmelse af at slå til og afmagten over at stå med problemer som et fåtal kan forstå eller gider sætte sig ind i...
Konens rygsøjlegigt viser igen, efter en god periode, sit afskyelige ansigt, og det gør ondt at se kvinden man elsker over alt på jorden lide på den måde, det er frustrerende... En frustration der af og til kommer til udtryk i form af åbenlys irritation over for hende og børnene, helt uforskyldt...
Julen er hjerternes fest, men julen har af særlige oversager en ambivalnet plads i min kringlede hjerne... Julen bære på alle familiens dæmoner, druk og ødelagte familiestrukturer præger min hukommelse fra barndommens gade, og så er det svært allerede i slutningen af november at skulle forholde sig kontruktivt til julepynt, knas og "Last Christmas" for 32. gang ;)
Nanna er jo begyndt i skole, det er faktisk snart 4 måneder siden at vores lille bitte pige er blevet en stor skoletøs... Og det er godt nok noget andet end det beskyttede miljø der er omkring forældrene på Emelies skole og det der tildels var i børnehaven... Huhej for Intra, tabulex, forældre med lidt for meget overskud, planer om dit og dat, arrangementer, klassekasser, juletamtam, 3 forældregrupper/bestyrelser pr årgang og meget meget andet ;) Total respekt for de vil og kan, for synes ellers nok den generelle holdning er "at det har vi ikke tid til"
Indrømmer gerne at Emelies skole tager mere af min tid end Nannas, og er snotforkælet med den kommunikation der foregår der... Vi kan snakke, der er tid til fordybelse, der er ro og nærvær... Bliver aldrig venner med konceptet : 90 børn på en klassegang, morgensure fortravlede frikadeller, tabulex, intra, Ipad-tank og at en-tilen kommunikation er ikke eksisterende.... Forkælet... Jeps.... Ved det, men efter en nat uden søvn gider man ikke logge ind 700 forskellige steder for at finde rundt i systemet ;)
Heldigvis tager Nanna det fint, hun er bare så sej <3 De har har klippe-klistre dag i skolen i dag, og rent tilfældigt falder det sammen med at der er åbent hus arrangement på skolen, så tasken skal pakkes specielt, der skal medbringes ekstra saks og lim, nissehue, der skal medbringes gaver til pakkekalender (med meget specifikke krav opdagede jeg i går kl 23)
Men heldigvis er tøsen ligeglad med at far tager hende tidligt op, lige når, med Emelie på skulderen, at synge fødselsdags sang for mor, drøne op i Fakta (hurra for lukkeloven, eller mangel på samme) finder den, i Nannas øjne, perfekte ting og drøner ned på skolen...
Nanna tager glad sin nissehue på og begynder at lege med de andre børn, jeg aflevere nogle stjerne/musetrappe strimler og piberensere, som har været til overs på mors arbejde, til læren, krammer Nanna farvel... Nanna ved godt far skal hjem og sove og er helt afklaret med situationen... Bliver lidt og overværre den fælles morgensang og da hun får øje på mig lyser hun op, stikker en tommetot i vejret og vinker glad da jeg sjosker ud af døren <3
På vej hjem i bilen trillede tårende ned af min kind, hader den der følelse af at være en dårlig far, for ville virkelig gerne være der mere for hende, men bliver sgu også rørt af hendes ubetingende kærlighed til mig, hendes mor og ikke mindst hendes storesøster...
Nu håber jeg så jeg kan finde lidt ro og sove et par timer inden den står på ridefys, familiebesøg og fødselsdag;)
Godnat sagde Kirsten
Ps. nogle vil måske mene jeg burde snuppe en tudekiks... Men jeg behøver ikke spise tørt bagværk for at tude, så det hjælper sgu nok ikke ;)
Abonner på:
Opslag (Atom)