Er dobbeltmoral virkelig dobbelt så godt ?

Ved godt at udtrykket, "moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt, er så tyk af ironi at det er skærefast, men...

Nå men for at gøre en lang historie endnu længere...

VI har jo denne her bus, bus og bus det er måske så meget sagt, men de fylder da lidt... I Nannas børnehave har lederen, på eget initiativ, valgt at hænge sedler op hvor man opfordre de andre forældre til at undlade at benytte handicappladsen, da de nu havde fået et forældrepar der kunne have brug for den.

Jeg vil da indrømme det kostede nogle krøllede tæer, for det var altså ikke noget jeg havde bedt om, men må da indrømme at det var da rart at kunne holde på en plads hvor man kan komme til Emelie og hendes kørestol. Rigtig mange forældre kom over til mig efterfølgende og undskyldte at de havde haft holdt på pladsen... Rolig nu :)

En enkelt mor, som brugte pladsen meget trods flere tomme pladser, har dog ikke taget så godt imod det... Indrømmer gerne at vi maks bruger pladsen 2-3 gange om ugen, men jeg understreger lige igen at vi ikke selv har bedt om det :)

Hun parkere lige op til indgangen så bagenden af hendes bil rager ind over p-pladsen, det er så hvad det er, det kan jeg kun grine af... Men nu kommer vi til sagens kerne...

Den anden morgen, hvor jeg parkere på en anden plads, som jeg altid gør når jeg IKKE har Emelie med, kommer hun over til mig og siger surt : " Hvis vi aligevel ikke har tænkt os at bruge den plads, så kunne hun jo lige så godt" Der så jeg lige den lille vrede mand i mig springe ud og tage kvælertag på hende... Istedet stod jeg helt paf...lamslået og anede virkeligt ikke hvad jeg skulle sige... Fik en klump i halsen og kunne mærke mine tårekanaler snappe efter luft...

Havde lyst til at skrige hende ind i hovedet, at hvis hun var så doven at hun ikke gad gå de 5-10 skridt ekstra skulle hun nok til at få sig et liv... Rystede bare på hovedet, mumlede nogle få uforståelige gloser og gik ind i børnehaven...

Måtte lige vende det med pædagogen på stuen og igen med Tina da jeg kom hjem... Men nu kan jeg heldigvis kun grine af det, og måske have lidt ondt af den stakkels kvinde....

TT

Kan andres ulykke bruges til noget positivt ?

Sad og så programmet om Birger Jeppesen, som er lænket til en kørestol, lammet fra top til tå af ALS. Manden er lykkelig, ja LYKKELIG... Til trods for at han har oplevet at leve et normalt fungerende liv. Han har overskud til at kæmpe for andre, der ikke har fået de muligheder han selv har. Det gjorde bestemt verden til et bedre sted at være den onsdag aften.

Men...ja selvfølgelig skal der være et men... For når alt kommer til alt, så er den følelse der sidder fast her 15 timer efter, følelsen af glæde over hvor godt Emelie har det... Skulle jeg så have det skidt over det, nej gu vil jeg ej...For mig er det ok at bruge andres historier til at indse hvor godt vi har det...

Guderne skal vide jeg tit har tordnet over andre folks problemer, og bare glemt at de problemer de slås med, fylder meget i deres hverdag og sagtens kan være den største konflikt i deres liv...

Jeg er holdt op med at sammenligne andres liv med mit eget, det kommer der ikke noget godt ud af... At stå at skælde ud på en mor der køre rundt med sin teenage dreng i indkøbsvognen, i BILKA, med reference til at Emelie aldrig kom til at gå...tsk tsk hvad tænkte jeg dog på...

Når folk sulter i Afrika, uskyldige bliver slået ihjel i store dele af verden og når vi bor i et land med så mange muligheder at Birger kan få hjælp og leve et lykkeligt liv, ja så er jeg sgu glad indeni :) For mig er det ok at glæde sig over sit liv, og så længe vi har overskud til at hjælpe andre, gør vi det gerne uden brok :)

Søskende kærlighed

Var dybt rystet for et halvt år siden, grunden var at Nanna havde taget Emelie i hånden, og råbt : "Så sig dog noget til mig Emelie" hvorefter hun grædende havde sat sig på gulvet.

Det var en af den slags oplevelser der gør nas helt inde i knoglerne... Men meget har flyttet sig siden.

Nanna elsker sin storesøster, derom hersker ingen tvivl. Hun snakker til hende, hun spørger om lov når hun vil låne hendes ting, hun hjælper hende så godt som en 3 årig kan. De er sågar begyndt at lege sammen, Nanna inddrager Emelie i sine lege, laver "mad sammen med hende og leger med dukker med hende... Som noget nyt er de begyndt at dække bord sammen og Emelie elsker det !! Nanna finder en lille kurv og putter kopper, bestik og andet tilbehør i, Emelie stråler... Så køre de over til bordet og "læsser" af sammen :)

Forleden dag kom så det endelige bevis på Nannas ubetingede kærlighed til hendes storesøster, hun tog igen hendes hånd, mens Emelie spiste frugt, og sagde " Jeg elsker min Emelie"

Det var også en af de ting der kunne mærkes helt ind i det inderste, men denne gang på den varme og gode måde :)

TT