torsdag den 22. november 2012

Afmagten, sandheden og den misforståede kærlighed...


Det er ikke nemt at være mig eller for den sags skyld os for tiden, men nu er det her jo min blog så derfor tager jeg udgangspunkt i mine egene følelser...

Kan ikke rigtig selv finde rundt i det hele for tiden, hvis Tina f.eks. spørger mig hvad der er galt, hvis jeg er sur eller virker trist, så siger jeg "Ikke noget" Ikke fordi jeg gemmer på noget, men simpelthen fordi i det øjeblik hun spørger, ved jeg det rent faktisk ikke, kan slet ikke sætte ord på det... Og det skræmmer mig til tider...

Stress, forvirring, frygt og afmagt blander sig med glæden over alle de gode ting der også sker i nær fremtid. En glæde der har været meget presset og som til tider slet ikke har været til at føle... Endnu en indlæggelse med Emelie som fik et anfald for øjnene af lillesøster og farfar. Nanna var til lægen, og de opdagede en mislyd på hjertet og selvom den var lille slog det mig fuldstændig ud af kurs... Heldigvis har sygehuset nu konstateret at det ikke var noget alvorligt, faktisk var det helt normalt :)

Der sker heldigvis også en del positive ting : Ombygningen går snart i gang, der er kommet lift op i stuen og der er planlagt en masse hygge med familie og venner frem mod jul, ting der gør at der virkeligt er noget at se frem til... Frem til en nemmere hverdag og frem til at tilbringe tid med mennesker man holder af, holder af fordi de er dem de er og fordi de forstår os... Oveni ser det ud til at Emelie fortsætter den positive udvikling med hendes intelligens, hun klarede i hvertfad den nyeste test til UG.

Men det negative får lov at fylde for meget hos mig lige nu, er blevet mere og mere nærtagende og er gået ind i en fase hvor jeg fortæller folk hvad jeg mener og egentlig er ligeglad med hvad folk føler og mener om det... Men har simpelthen ikke overskud til at være mister nice guy lige nu, og dem der ikke kan følge med, de bliver sat af... Men hvorfor så firkantet, jo er er bange for jeg må kigge tilbage...rigtig langt tilbage.

Min barndom har båret præg af meget kærlighed... Forældre gør i de fleste tilfælde meget for at passe på deres børn, men kommer af frygt for ikke at gøre det godt nok nogen gange til at overdrive...

Jeg er blevet beskyttet meget  som barn, også for de sandheder som folk mente var til skade for mit lille sarte jeg. Har tit tænkt om man kunne fortænke dem i det, var jo meget syg og skrøbelig som lille, og skal heller ikke kunne sige om jeg kunne rumme de ting der senere har vist sig, men har trods alt altid kæmpet mig ud af problemerne. ...

Jeg har selv benyttet den taktik med at afholde folk fra sandheden hvis jeg følte den enten var for besværlig for mig selv eller for dem. Har også i usikkerhedens navn bildt folk ting ind som ikke passede for at sætte mig selv i et bedre lys, det har jo virket for andre så hvorfor ikke som mig... Det har kostet økonomisk, socialt og har været tæt på at koste mig alt i at jeg var ved at ødelægge min egen lille familie også. Det er rigtig dumt at gemme på ting og havde jeg ikke haft en fantastisk kone og to dejlige børn der havde krøllet mig sammen, pakket mig ud igen og stolet på mig, havde jeg ikke været der hvor jeg er i dag.

Er det så helt over nu, det stoler jeg på, har været "clean" i 3 år nu og er begyndt at stole på mig selv, hvilket er stort... Men det er vel lige som med folk der har drukket, man vil vel altid være alkoholiker selvom man ikke har drukket i 20 år... Men for at jeg kan blive ved med at køre på det rene spor, bliver folk også nød til at forstå hvorfor jeg bliver lidt firkantet når jeg oplever pressede perioder, hvorfor jeg siger nej til at hjælpe, hvorfor jeg ytre min meninger om hvorfor de aftaler der er lavet ikke bliver holdt i forholdsvis hårde vendinger, og hvorfor jeg bliver ekstremt fornærmet når folk  holder sandheder tilbage og snakker om mig bag min ryg...! Er i bekymret for mig så sig det til mig!

Tillader mig at være lidt egoistisk her til sidst : Tag mig som jeg er, ellers hold jer væk, jeg har brug for tid, rum og den rette kærlighed for at fungere lige nu. Måske en dag det bliver bedre, men garantier gives ikke. Har brug for opbakning og konstruktiv kritik, ikke for fnidder fnadder og ligegyldige dagligdagssmåting...

Periodisk nærtagende TT

PS dette indlæg har været lang tid i støbeskeen, og den seneste tids positive oplevelser har gjort mit sind meget lettere og glæder mig for første gang i lang tid til noget, nemlig julen og de mange hyggelige ting vi skal med familie og venner. Glæden er så småt på vej tilbage...