Jeg har tit krummet tæer når folk har sagt : "ville det ikke ha' været rart hvis Emelie var normal, tænk på hvad i kunne gøre" og en masse "hvad nu hvis'er"....
Bevares, selvfølgelig er jeg ikke i tvivl om det mener det godt, og i sidste ende er jeg heller i tvivl om hvad Emelie ville vælge når hun ser sine kammerater rende rundt på legepladsen.
Men.... Emelie er Emelie og vi har indset at det vil hun altid værre, men nogen gange tager både hun og især andres forventninger til hende fusen på os.
Emelie har i nu et ½ år arbejdet med øjenstyret computer og hun er nået utroligt langt og hold da op hvor er det en speciel oplevelse at opdage hvor meget vi har fejlfortolket det stakkels barn... Og nu er snakker de "kloge" om at Emelie rent faktisk kan være i stand til at lære at læse og endog tage en uddannelse...gulp...
Ved godt Emelie er en normal fungerende pige fanget i en umulig krop, så at hun med tiden kan kommunikere fuldt ud med computeren undre mig måske ikke så meget, men vi er slet ikke færdige...
I forbindelse med ombygningen af vores hus, har arkitekten i samråd med ergo,- og fysioterapeut valgt at sætte fjernbetjente skydedøre op, fordi at de forventer at Emelie, uden nogen former for hjælp, selv kan komme rundt i huset med en el-kørestol...What... Jo jo, og man skulle jo også forvente at hun, når hun bliver voksen, kan have sin egen beskyttede bolig med en selvstændig hverdag... Min lille pige, MIN LILLE PIGE!!! Man skal af og til knibe sig lidt i armen og tørre en tåre væk fra kinden, for hold kæft hvor den tøs tager fusen på os gang på gang...
Emelie bliver aldrig "normal" (hader det ord, ok!) Men hun kæmper fand'me... Normalt siger man at børn lære af deres forældre og afspejler dem, men Emelie lære os mindst lige så meget, ikke mindst om os selv.... Tak skat!
mandag den 27. februar 2012
søndag den 19. februar 2012
Lissabon tur/retur del 2
Så er jeg hjemvendt til de kølige himmelstrøg...
Må starte med at sige at mine bekymringer blev gjort til skamme, selvfølgelig blev de det... Tina og tøserne klarede det bare super, de er bare for seje, hvilket jeg jo godt viste inderst inde, men har sikkert fortrængt det, for kan jeg virkelig være periodisk uundværlig ?
Selvfølgelig kan jeg det, og hey det er ok, og selvom selverkendelsen skulle have et los bagi, så er det en fantastisk gave at få...Selvom der nok går en rum tid inden jeg igen benytter mig af de muligheder det giver :)
Havde en fantastisk tur, varme, sol og god mad i selskab med en mand der betyder mere for mig end jeg nogensinde har fortalt ham, fordi vi aldrig har været super gode til at snakke sammen og når vi har, har det hele tit drejet sig om praktiske ting, men sådan tror jeg mange drenge har med deres fædre :) Men en kæmpe tak skal han have for at give mig denne chance, for endnu engang i mit "Emelie-liv", at flytte mine egne grænser. Også en stor tak til min mor, der trods et skrantende helbred, hjalp så meget til...
Nå inden det kommer til at lyde som en takketale til en filmfestival må jeg heller slutte, med et par "vise ord"
Livet med et handicappet barn har mange sider, sider der skal vendes og vurderes i livets bog, men kommer der en mulighed for at skrive et nyt kapitel, så gør noget ved det...Tag chancen for fanden...Det betaler sig !
TT
Må starte med at sige at mine bekymringer blev gjort til skamme, selvfølgelig blev de det... Tina og tøserne klarede det bare super, de er bare for seje, hvilket jeg jo godt viste inderst inde, men har sikkert fortrængt det, for kan jeg virkelig være periodisk uundværlig ?
Selvfølgelig kan jeg det, og hey det er ok, og selvom selverkendelsen skulle have et los bagi, så er det en fantastisk gave at få...Selvom der nok går en rum tid inden jeg igen benytter mig af de muligheder det giver :)
Havde en fantastisk tur, varme, sol og god mad i selskab med en mand der betyder mere for mig end jeg nogensinde har fortalt ham, fordi vi aldrig har været super gode til at snakke sammen og når vi har, har det hele tit drejet sig om praktiske ting, men sådan tror jeg mange drenge har med deres fædre :) Men en kæmpe tak skal han have for at give mig denne chance, for endnu engang i mit "Emelie-liv", at flytte mine egne grænser. Også en stor tak til min mor, der trods et skrantende helbred, hjalp så meget til...
Nå inden det kommer til at lyde som en takketale til en filmfestival må jeg heller slutte, med et par "vise ord"
Livet med et handicappet barn har mange sider, sider der skal vendes og vurderes i livets bog, men kommer der en mulighed for at skrive et nyt kapitel, så gør noget ved det...Tag chancen for fanden...Det betaler sig !
TT
mandag den 6. februar 2012
Lissabon tur/retur del 1
Uha Portugal er langt væk, rigtig langt væk...
Er så heldig at være blevet inviteret til Lissabon af min kære far, 5 dage langt væk fra den danske vinter... Det er fantastisk, har ikke været ude og rejse i 6 år, hvilket jo ikke er en katastrofe, men de hurtige har nok opdaget at det passer rigtig godt med Emelies alder...
Og det er netop der problemet ligger (utaknemmelige skarn, ved det...) Men har endnu ikke oplevet at være så langt væk hjemmefra i så lang tid, og tankerne presser glæden lidt ud på et sidespor...
Misforstå mig nu ikke, jeg glæder mig da som et lille barn til at komme afsted, men vil verden dog bestå når jeg tager af sted... Kan jeg virkelig tage afsted fra Emelie, og kan jeg virkelig tillade mig at have de tanker når, Tina, kernehuset og min mor danner et superteam omkring hende...
Tager afsted på søndag, og mon ikke jeg er smeltet lidt inden da... prøver at lytte til min indre stemme..." Verden styrter ikke i grus, nyd nu turen og kom hjem med fornyet energi til fordel for, Ja korrekt, EMELIE <3
Konklusion følger...
Er så heldig at være blevet inviteret til Lissabon af min kære far, 5 dage langt væk fra den danske vinter... Det er fantastisk, har ikke været ude og rejse i 6 år, hvilket jo ikke er en katastrofe, men de hurtige har nok opdaget at det passer rigtig godt med Emelies alder...
Og det er netop der problemet ligger (utaknemmelige skarn, ved det...) Men har endnu ikke oplevet at være så langt væk hjemmefra i så lang tid, og tankerne presser glæden lidt ud på et sidespor...
Misforstå mig nu ikke, jeg glæder mig da som et lille barn til at komme afsted, men vil verden dog bestå når jeg tager af sted... Kan jeg virkelig tage afsted fra Emelie, og kan jeg virkelig tillade mig at have de tanker når, Tina, kernehuset og min mor danner et superteam omkring hende...
Tager afsted på søndag, og mon ikke jeg er smeltet lidt inden da... prøver at lytte til min indre stemme..." Verden styrter ikke i grus, nyd nu turen og kom hjem med fornyet energi til fordel for, Ja korrekt, EMELIE <3
Konklusion følger...
Abonner på:
Opslag (Atom)